Bliv uddannelseskoordinator i el-branchen – og vær med til at forme fremtidens fagfolk!
Har du flair for mennesker, læring og struktur – og trives du i en branche, hvor tempoet er højt og udviklingen aldrig står stille?
Som uddannelseskoordinator i TS-gruppen bliver du helt central i arbejdet med at styrke kompetencerne i vores landsdækkende netværk af el-installatører. Her får du både ansvar, indflydelse og et team, der løfter i flok, og som værdsætter både samarbejde og et godt grin i ny og næ.
Om stillingen
Din rolle handler i sin kerne om at udvikle, planlægge og koordinere uddannelses- og kompetenceaktiviteter. Du samarbejder tæt med uddannelsesudvalget og teknikudvalget, og du står i spidsen for koordineringen af vores ERFA-grupper. Målet er enkelt: at sikre relevante, professionelle og fremtidssikrede forløb for TS-gruppens medlemsvirksomheder.
Du får også ansvaret for uddannelsesforløb, der styrker den personlige udvikling på tværs af medlemsvirksomhederne – for lærlinge, teknikere, funktionærer og ledere. Det spænder fra personlig ledelsesuddannelse og personaleledelse til trivsel, samarbejde og kommunikation. Her får du mulighed for at præge fremtidens grønne fagfolk både fagligt og menneskeligt.
På kontoret i Hedensted bliver du en vigtig del af et lille, dedikeret team, hvor alle hjælper hinanden, og hvor vejen fra idé til handling er kort. Vi arbejder tæt sammen med både bestyrelsen, indkøb-, marketing- og netværksudvalget, så du får masser af tværfagligt samspil i hverdagen.
Dine primære opgaver
• Planlægge og koordinere uddannelses- og kompetenceforløb
• Udarbejde beskrivelser og materiale sammen med faglige eksperter
• Koordinere uddannelsesudvalget og samarbejde med teknikudvalget
• Have ansvar for ERFA-grupperne
• Vedligeholde deltager- og medlemsdata
• Følge op på budgetter og evalueringer
• Udsende invitationer og kommunikation om uddannelse
• Bidrage med idéer til nye læringsaktiviteter og partnerskaber
Vi forestiller os, at du
• Har erfaring som uddannelser- eller kursuskoordinator eller lignende
• Kender eller er nysgerrig på, hvad der sker i el-branchen
• Trives i rollen som koordinator og er god til at skabe struktur
• Kommunikerer klart og engagerende – både skriftligt og mundtligt
• Tænker kreativt når der skal udvikles nye undervisningsforløb
• Er serviceminded, nysgerrig og god til relationer
Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en del af en organisation, hvor samarbejde, udvikling og faglig stolthed er drivkraften. Hos os får du frihed til at præge din hverdag og sætte dit fingeraftryk på, hvordan vi arbejder med læring i en branche i konstant bevægelse.
På kontoret møder du både unge kræfter og erfarne profiler – et stærkt mix, der giver god energi, korte beslutningsveje og plads til humor i hverdagen. Her hjælper vi hinanden, og vi gør os umage for at skabe et miljø, hvor man trives og udvikler sig.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til John Essemann på john@ts-gruppen.dk. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør John på tlf. 20 69 49 20.
Ansættelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.