Event- og netværkskoordinator med fokus på relationsopbygning

 

Om stillingen

Som vores nye event- og netværkskoordinator i TS-gruppen, skal du være med til at udvikle, planlægge samt gennemføre arrangementer og events i tæt samspil med direktionen. Målet er, at skabe et stærkt fællesskab for vores medlemsvirksomheder. Det sker gennem fastholdelse af et højt fagligt aktivitetsniveau, som altid er yderst professionelt organiseret i en nyskabende sammenhæng. 

 

Om dig

Du er formodentlig uddannet som eventkoordinator, og har dokumenteret erfaring fra en lignende stilling. Du har et stort service-gen, og er god til at samarbejde med mange forskellige interessenter, og kan tilpasse opgaverne i forhold til disse. Du arbejder struktureret, omhyggeligt og selvstændigt samt har gode kommunikative kompetencer (både mundligt og skriftligt). Du er løsningsorienteret, og kan bevare roen og overblikket i pressede situationer.


Dine primære ansvarsområder

  • Planlægge, koordinere og styre faglige netværksarrangementer for vores medlemmer
  • Administration af medlemsdata
  • Budgetstyring af arrangementer
  • Udforme invitationer til alle arrangementer
  • Bistå med udvalgte kundeopgaver

 

Andre arbejdsopgaver end de nævnte kan forventes

Vi forventer at du

  • Har gode samarbejdsevner og er udadvendt
  • Brænder for at yde en excellent service
  • Er fleksibel og omstillingsparat samt tænker kreativt
  • Er struktureret og evner at have mange ”bolde” i luften samtidigt
  • Arbejder godt i et mindre team

 

Vi tilbyder

En stilling i et kreativt udviklingsmiljø, hvor du får faglige udfordringer med gode muligheder for at afprøve forskellige nyskabende initiativer. Du bliver en del af et entusiastisk og ambitiøst team, hvor vi har det sjovt, men arbejder hårdt og drives af at vinde.

 

Om TS-gruppen

TS-gruppen blev etableret i 1984 og er Danmarks største landsdækkende kæde af el-installatører. TS-gruppen ejes af dens medlemmer, som i dag udgør 40 elektriker- og el-installationsvirksomheder. 

Med mere end 60 lokalt forankrede TS-centre spredt over hele landet, har TS-gruppen en landsdækkende profil, som sikrer vores kunder adgang til alle vore kompetencer uanset hvor i landet, de efterspørges.

 

Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV til direktør Hassan Soussi: hassan@ts-gruppen.dk

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Adm. direktør – Hassan Soussi på tlf. 25 14 00 92.