HR-konsulent med fokus på uddannelse- og kompetenceopbygning

Om stillingen

Som vores nye HR-konsulent i TS-gruppen, er du ansvarlig for at udvikle, planlægge samt gennemføre HR aktiviteter i tæt samspil med direktionen. Du får bl.a. en central rolle i udvikling af et uddannelsessystem, som skal være med til at sikre vores ejere samt deres medarbejdere et løbende højt kompetenceniveau, som imødekommer behovet for gode kundeoplevelser. Derudover er det vigtigt, at TS-gruppens ejerkreds styrker deres muligheder for at fastholde samt tiltrække de rette kompetencer og medarbejdere – både nu såvel som i det længere perspektiv.

 

Om dig

Du er formodentlig uddannet Cand. Merc. /HR, HD i organisation og ledelse eller lignende., og har dokumenteret erfaring fra en lignende stilling. Du har et stort service-gen, er god til at samarbejde med mange forskellige interessenter, og kan tilpasse opgaverne i forhold til disse. Du arbejder struktureret, omhyggeligt og selvstændigt samt har gode HR faglige kompetencer. Du er løsningsorienteret, og kan bevare roen og overblikket i pressede situationer. 

 

Dine primære ansvarsområder

  • Udvikling samt styring af et uddannelsessystem
  • Værdipolitik
  • Personalepolitik
  • APV
  • GDPR
  • Medarbejder tilfredshedsundersøgelse
  • HR-strategi

Andre arbejdsopgaver end de nævnte kan forventes indenfor økonomi.

 

Vi forventer at du

  • Har gode samarbejdsevner, er udadvendt samt har gode kommunikationsfærdigheder
  • Brænder for at yde en excellent HR-service
  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Er struktureret og evner at have mange ”bolde” i luften samtidigt 
  • Arbejder godt i et mindre team 

 

Vi tilbyder

En stilling i et kreativt udviklingsmiljø, hvor du får faglige udfordringer med gode muligheder for at afprøve forskellige HR teorier. Du bliver en del af et entusiastisk og ambitiøst team, hvor vi har det sjovt, men arbejder hårdt og drives af at vinde. 

 

Om TS-gruppen

TS-gruppen blev etableret i 1984 og er Danmarks største landsdækkende kæde af el-installatører. TS-gruppen ejes af dens medlemmer, som i dag udgør 40 elektriker- og el-installationsvirksomheder. 

Med mere end 60 lokalt forankrede TS-centre spredt over hele landet, har TS-gruppen en landsdækkende profil, som sikrer vores kunder adgang til alle vore kompetencer uanset hvor i landet, de efterspørges. 

 

Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV til direktør Hassan Soussi: hassan@ts-gruppen.dk

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Adm. direktør – Hassan Soussi på tlf. 25 14 00 92.