Hvorfor vælge TS-gruppen » TS-gruppen - Danmarks stærkeste el- & energiinstallatører

Gode grunde til at vælge TS-gruppens mange el-installatører

TS-gruppen er landsdækkende 

— og tæt på dig uanset hvor du er i Danmark. TS-gruppen er Danmarks største landsdækkende kæde af el- og energiinstallatører.

Gruppen drives som et andelsselskab, og ejes af 39 selvejende el-installationsvirksomheder, som med over 60 lokale TS-centre er geografisk spredt over hele Danmark. Det sikrer vores kunder adgang til alle vores kompetencer, uanset hvor i landet de efterspørges.

Vores over 800 medarbejderes faglige udvikling er vigtig for os. Derigennem sikrer vi, at motivation, viden og kompetencer er helt i top, og at vi derfor er blandt de absolut bedste i el-branchen. Dette er vigtigt for vores mere end 800 medarbejdere og ikke mindst for dig som kunde.

Vi løser dagligt en række større eller mindre komplekse tekniske opgaver. Men det er også vigtigt for os at rådgive dig om dine muligheder for optimeringer af drift og energiforbrug – naturligvis med fokus på økonomi, besparelser og tilbagebetalingstider.

TS-gruppen leverer en bred vifte af installations- og serviceydelser til såvel private, erhverv: byggeri, industri og landbrug samt det offentlige.

Kontakt TS-gruppen, hvis du vil have uddybet vores styrker eller høre om flere gode grunde til at vælge os.

Serviceaftale er din sikkerhed i hverdagen

— hos os kan du indgå en serviceaftale med dit lokale TS-center, men samtidig tilbyder vi virksomheder med flere lokationer, mulighed for at indgå en landsdækkende serviceaftale, der er centralt styret af TS-gruppen.

Hvorfor skal du have en serviceaftale?

Elinstallationerne i vores bygninger bliver mere og mere komplekse og avancerede. Installationerne udvikles konstant, og samtidigt stiger vores afhængighed af, at de altid virker korrekt og effektivt. En forudsætning for optimal funktion er, at elinstallationerne holdes ved lige, og endnu bedre, at de forebyggende serviceres med passende mellemrum. Derved bliver eventuelle fejl fundet og afhjulpet, inden de bliver kritiske. Der er stor fokus på at overholde de lovpligtige installationseftersyn. I sidste ende handler det jo om, at sikre både personer, men også værdier.

Med en serviceaftale, tilrettelægger vi en grundig serviceplan, eller udfører de konkrete daglige opgaver, der løbende dukker op.

Hvis du har flere destinationer, henvender du dig kun ét sted, og du får central koordinering af opgaver i hele landet til aftalte og ensrettede konditioner.

Med vores serviceaftale er du sikret den daglige drift, forebyggende vedligehold og konkret rådgivning omkring dine muligheder for at optimere dine installationer og dit forbrug – og derved spare penge.

Test os – Serviceaftaler en naturlig del af vores arbejde. Uanset om det er virksomheder og sikring af driften eller i det private – en serviceaftale gør hverdagen nemmere.

Kontakt TS-gruppen, hvis du vil have uddybet serviceaftaler eller høre om flere gode grunde til at vælge os.

 

Få nogle mærkbare energibesparelser

— det batter i budgettet og på bundlinjen. I TS-gruppen har vi mange års erfaring med energioptimering – og en stor del af vores TS-centre udfører el-eftersyn og termografering.

I mange virksomheder og hjem “fosser” el ud af ledningerne døgnet rundt. Lyset er tændt i tomme lokaler og gangarealer, og udendørsbelysningen er tændt i dagtimerne, eller når ingen bruger det. Cirkulationspumper kører i døgndrift. Maskiner og it-udstyr står på evigt standby.

Hvorfor ikke stoppe al unødvendigt forbrug? Brug i stedet de ekstra penge på noget andet, samtidig med at du skåner miljøet – win win!

TS-gruppens elektrikere gennemgår og identificerer alle muligheder for besparelse – eksempelvis:

  • El
  • Vand
  • Varme
  • Trykluft
  • Ventilation
  • Øvrige potentialer

Vi ved, at mange virksomheder kan hente store besparelser. Vi kalder det energiscreening i øjenhøjde.

 

Stærk og høj standard

— Vi har en høj fælles standard i TS-gruppen. Vi går aldrig på kompromis med ”godt nok”. Vi arbejder konstant for at blive endnu bedre. Det løfte holder vi medlemmerne og medarbejderne op på, og vi støtter hinanden i fortsat at ligge i den absolutte top blandt danske el- og energiinstallatører.

Desuden har TS-gruppen mange kompetente og erfarne el-/energikonsulenter, ligesom der på gruppens hovedkontor sidder gode kræfter, som alle TS-centre kan trække på – til gavn for dig.

Alle vores TS-centre testes

Vores ”TS-standard” -kvalitetsprogram stiller krav til alle TS-centre om:

• at der udføres kvalitetskontrol på alle opgaver

• at der udføres opfølgning på kundetilfredshed på udvalgte udførte opgaver

• at følge uddannelsesplanen som sikrer et stærkt opdateret kompetenceniveau

• at have kunden i fokus – gennem kompetent rådgivning

• at udstyr, beklædning og rengøring er i top

• at skiltning og profil er i orden